Det er ikke sult der driver det
Du ved godt hvornår du spiser på følelserne. Det er kedsomhed, stress, uro, ensomhed, og maden dæmper det i et øjeblik. Bagefter er der skam oveni. Du har prøvet at lade være. Det virker ikke konsekvent.
Følelsesspisning er ikke svag viljestyrke. Det er en reguleringsmekanisme der sidder dybere end beslutninger kan nå.
Hvad der faktisk sker
Maden dækker et behov
Hjernen har lært at mad dæmper ubehag hurtigt og pålideligt. Den reaktion kører automatisk og er stærkere end beslutningen om at lade være i det øjeblik ubehaget opstår. Det er ikke grådighed, det er en lært kobling.
Skam forstærker mønsteret
Skam efter overspisning øger det ubehag der drev spisningen i første omgang. Det skaber en cirkel: ubehag, spiser, skam, mere ubehag. Viljestyrke og selvkritik bryder ikke cirklen, de forstærker den.
Restriktioner virker ikke langsigtet
At begrænse madvarer eller kalorier adresserer ikke det underliggende behov. Hjernen finder andre måder at dække behovet på, eller øger trangen til præcis det der er forbudt.
Hvad forskning viser
Følelsesspisning er en af de hyppigste årsager til overspisning og vægtproblemer. Forskning viser at adfærdsbaserede tilgange der adresserer de underliggende følelsesmæssige mønstre er mere effektive end kostbaserede løsninger alene.
Kilde: Fairburn, Cognitive Behavioral Therapy for Eating Disorders. Sundhedsstyrelsen.dk.
Hvad hypnoterapi gør
Hypnoterapi arbejder med det underliggende behov der driver spisningen, ikke med maden i sig selv. Når hjernen finder andre måder at regulere ubehaget, falder trangen naturligt. Ingen restriktioner, ingen viljestyrke.
Jan tilpasser sin tilgang til hvad der driver dit specifikke mønster, om det primært er stress, kedsomhed, ensomhed eller noget andet.
Jan Gaarsdal, hypnoterapeut i Birkerød
Jan arbejder med dette område hos voksne og unge. Den gratis forsamtale på 30 minutter afklarer om hypnoterapi er den rette tilgang for dig.
🎯 Gratis forsamtale, 30 minutter, telefon eller fysisk