Dit barn er hårdere ved sig selv end det ville være ved nogen anden
Det siger det er dumt, grimt, dårligt til alt. Det sammenligner sig konstant med andre og kommer til kort. Du siger det er fantastisk og elsket. Det tror dig ikke. Ros glider af uden at bide. Det er ikke taknemmelighed det mangler. Det er en grundlæggende overbevisning om sin egen værdi der er skæv.
Selvbillede er ikke noget barnet vælger. Det er summen af overbevisninger opbygget over tid, og de sidder dybere end ord kan nå.
Hvad der faktisk sker
Hjernen afviser information der ikke passer
Ros og bekræftelse opfattes som undtagelsen, der bekræfter reglen, når selvbilledet er lavt. Det er ikke negativ tænkning. Det er et filter, hjernen bruger uden at spørge. Hjernen sorterer information, så den passer til det eksisterende billede af sig selv.
Sociale medier forstærker det
Sammenligning er en grundlæggende neurologisk funktion. Sociale medier leverer konstant sammenligningsgrundlag med andres tilsyneladende bedste øjeblikke. For et barn med et lavt selvbillede forstærkes mønsteret kraftigt.
Det er lært og kan ændres
Overbevisninger om ens egen værdi er ikke medfødte. De er formet af erfaringer, reaktioner fra omgivelserne og de historier, hjernen har skabt. De sidder dybt, men de kan ændres. Ikke ved at tale om dem, men ved at arbejde der hvor de sidder.
Hvad forskning viser
Lavt selvbillede hos børn og unge er tæt forbundet med angst, depression og social isolation. Sundhedsstyrelsen fremhæver selvbillede som en central beskyttelsesfaktor for mental sundhed. Forskning viser, at selvbilledet er plastisk og kan ændres med de rette metoder.
Kilde: Sundhedsstyrelsen.dk, WHO Mental Health Report, Rosenberg Self-Esteem Research.
Hvad hypnoterapi gør
Hypnoterapi går ind under de bevidste lag og arbejder direkte med overbevisningerne om barnets egen værdi. Det er anderledes end at tale om selvbillede. Barnet oplever sig selv anderledes indefra.
Jan arbejder med selvbillede hos børn fra 8 år. Tilgangen tilpasses barnets alder og det, der har formet selvbilledet undervejs.
Sådan virker hypnose for børn
Det første mange forældre spørger om: er det trygt? Ja. Hypnose hos børn er ikke kontroltab eller noget mystisk. Det er en fokuseret, afslappet tilstand. Børn kender den bedre end voksne - det er den samme tilstand de er i, når de er helt opslugt af leg eller en god historie. Børn er ofte lettere at arbejde med end voksne, netop fordi deres fantasi er stærk og deres mønstre endnu ikke har sat sig fast gennem årtier.
I den tilstand arbejdes der med barnets indre billeder og automatiske reaktioner. Barnet behøver ikke kunne forklare eller analysere sit problem, og det er en afgørende forskel fra samtaleterapi. Mange børn kan ikke sætte ord på hvorfor de har det som de har det, men de kan sagtens forestille sig, mærke og opleve. Og det er dér arbejdet foregår.
Barnet hører alt, husker det der sker, og har fuld kontrol undervejs. De fleste børn beskriver det som rart og afslappende, og netop ved selvbillede er det en fordel. Barnet skal ikke overbevises med ord, det opdager nye sider af sig selv indefra.
Sådan foregår et forløb
Gratis forsamtale (30 min). Vi taler sammen, forældre og Jan, om hvad I oplever derhjemme. Hvornår det startede, hvad I har prøvet, og hvordan barnet har det. Her afklarer vi om hypnoterapi er det rette skridt. Ingen forpligtelse.
Første session (90 min). Barnet og Jan lærer hinanden at kende i ro og mag. Tilgangen tilpasses barnets alder og temperament. For nogle børn ligner det mest en fantasirejse, for andre en rolig samtale med lukkede øjne. Du kan være til stede, hvis barnet ønsker det.
Opfølgning og forældreinddragelse. Du deltager i opsamlende samtaler, så du ved hvad der arbejdes med, og hvordan du støtter derhjemme. Ældre børn arbejder nogle gange bedst med rummet for sig selv; separate samtaler er også en mulighed. Mange familier oplever mærkbar bedring efter få sessioner.
Samme priser som for voksne: gratis forsamtale, 900 kr første session, 600 kr opfølgning. Se priser.
Sådan formes et barns selvbillede
Selvbilledet er lært, ikke medfødt
Intet barn fødes med tanken "jeg er ikke god nok". Den er lært gennem erfaringer: nederlag, sammenligninger, kommentarer der satte sig. Og fordi den er lært, kan den ændres. Det er hypnoterapiens udgangspunkt.
Det indre filter
Når selvbilledet først er negativt, filtrerer barnet sine oplevelser: ros preller af ("de siger det bare"), mens kritik bekræfter ("se, jeg vidste det"). Derfor virker det sjældent at rose mere. Filteret sidder under bevidst tænkning, og det er dér der skal arbejdes.
Sammenligningens tidsalder
Skolen, sporten og især sociale medier giver børn uendelige muligheder for at måle sig mod andre. For nogle børn bliver sammenligningen en konstant indre dom. Arbejdet retter sig mod barnets indre målestok, så værdien ikke afhænger af andres præstationer.
Fra præstation til væren
Mange børn med lavt selvværd har koblet deres værdi til at præstere: gode karakterer, mål i fodbold, at være sød. Hypnoterapien hjælper barnet med at mærke en grundværdi, der ikke skal fortjenes. Det er den forskel, der betyder noget på længere sigt.
Hvornår skal I søge anden hjælp
Hvis det lave selvværd ledsages af vedvarende tristhed, selvskade, spiseforstyrrelse eller tanker om ikke at ville være her, skal I altid kontakte egen læge med det samme. Hypnoterapi arbejder med selvbilledet, men svær mistrivsel kræver udredning og behandling i systemet.
Jan Gaarsdal, hypnoterapeut i Birkerød
Jan arbejder med børn fra 8 år og involverer altid forældrene i forløbet. Den gratis forsamtale på 30 minutter, telefon eller fysisk, afklarer om hypnoterapi er det rette for dit barn.
🎯 Gratis forsamtale, 30 minutter, telefon eller fysisk
Ofte stillede spørgsmål om selvbillede hos børn og unge
Kan man ændre et selvbillede der har siddet i årevis?
Ja. Overbevisninger om egen værdi er ikke medfødte, de er formet af erfaringer og de historier hjernen har lavet undervejs. Forskningen viser at selvbilledet er formbart. Det tager tid, men det er ikke fastlåst fordi det har været der længe.
Vores barn siger 'jeg er bare dum'. Skal vi modsige det?
Direkte modsigelse rammer sjældent, fordi udsagnet ikke er en påstand barnet kan tale sig fra. Det virker som regel bedre at spørge ind end at rette. Hvad du konkret kan sige i de situationer, får du med fra de opsamlende samtaler.
Er det ikke bare teenageår?
Der er en normal usikkerhed i de år, og den går over. Det der ikke går over af sig selv er et grundlæggende billede af sig selv som utilstrækkelig, hvor ros bliver sorteret fra og gode oplevelser regnes som held. Det er dér forskellen ligger.
Hvornår er det mere end lavt selvværd?
Hvis der kommer vedvarende tristhed, selvskade, ændringer i forholdet til mad, eller barnet siger noget om ikke at ville være her, skal I kontakte egen læge med det samme. Det er ikke noget der skal afventes eller vurderes hjemme.