Dit barn er ensomt, og du ved ikke hvordan du hjælper
Det er ikke inviteret med. Det kommer hjem og lukker sig inde. Du spørger hvordan det går, det svarer OK. Du kan se det ikke er OK. Ensomheden fylder, men barnet kan ikke sætte ord på den. Du vil så gerne hjælpe, men ved ikke hvordan.
Ensomhed hos børn skyldes sjældent, at barnet mangler sociale evner. Det handler næsten altid om en overbevisning om at andre ikke vil have én.
Hvad der faktisk sker
Overbevisningen er selvforstærkende
Et barn, der tror, det ikke er værd at kende trækker sig, undgår initiativ og fortolker andres adfærd negativt. Denne adfærd fører til færre positive sociale erfaringer, som bekræfter overbevisningen. Det er en cirkel, der er svær at bryde udefra.
Ensomhed er ikke det samme som at være alene
Et barn kan være omgivet af folk og føle sig dybt ensomt. Ensomhed er en subjektiv oplevelse af manglende forbindelse. Det handler om kvaliteten af relationer, ikke antallet.
Langtidsvirkningerne er alvorlige
Forskning viser at ensomhed i barndommen øger risikoen for angst, depression og sociale vanskeligheder i voksenlivet. Tidlig adressering er vigtig for barnets langsigtede trivsel.
Hvad forskning viser
En rapport fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) viser, at en stigende andel af børn og unge i Danmark oplever ensomhed. Sundhedsstyrelsen fremhæver ensomhed som en af de centrale trivselstrusler for unge i dag.
Kilde: VIVE Rapport om Børn og Unges Trivsel, Sundhedsstyrelsen.dk, WHO.
Hvad hypnoterapi gør
Hypnoterapi ændrer den grundlæggende overbevisning om barnets sociale værdi. Et barn, der inderst inde tror, det er værd at kende, opfører sig anderledes, spontant og uden at øve teknikker. Forandringen kommer indefra og er bæredygtig.
Jan arbejder med ensomhed som en del af et bredere selvbilledarbejde. Forældrene er altid involveret i forløbet.
Sådan virker hypnose for børn
Det første mange forældre spørger om: er det trygt? Ja. Hypnose hos børn er ikke kontroltab eller noget mystisk. Det er en fokuseret, afslappet tilstand. Børn kender den bedre end voksne - det er den samme tilstand de er i, når de er helt opslugt af leg eller en god historie. Børn er ofte lettere at arbejde med end voksne, netop fordi deres fantasi er stærk og deres mønstre endnu ikke har sat sig fast gennem årtier.
I den tilstand arbejdes der med barnets indre billeder og automatiske reaktioner. Barnet behøver ikke kunne forklare eller analysere sit problem, og det er en afgørende forskel fra samtaleterapi. Mange børn kan ikke sætte ord på hvorfor de har det som de har det, men de kan sagtens forestille sig, mærke og opleve. Og det er dér arbejdet foregår.
Barnet hører alt, husker det der sker, og har fuld kontrol undervejs. De fleste børn beskriver det som rart og afslappende, og for ensomme børn er selve oplevelsen af at blive mødt, set og forstået i sessionen ofte en del af forandringen.
Sådan foregår et forløb
Gratis forsamtale (30 min). Vi taler sammen, forældre og Jan, om hvad I oplever derhjemme. Hvornår det startede, hvad I har prøvet, og hvordan barnet har det. Her afklarer vi om hypnoterapi er det rette skridt. Ingen forpligtelse.
Første session (90 min). Barnet og Jan lærer hinanden at kende i ro og mag. Tilgangen tilpasses barnets alder og temperament. For nogle børn ligner det mest en fantasirejse, for andre en rolig samtale med lukkede øjne. Du kan være til stede, hvis barnet ønsker det.
Opfølgning og forældreinddragelse. Du deltager i opsamlende samtaler, så du ved hvad der arbejdes med, og hvordan du støtter derhjemme. Ældre børn arbejder nogle gange bedst med rummet for sig selv; separate samtaler er også en mulighed. Mange familier oplever mærkbar bedring efter få sessioner.
Samme priser som for voksne: gratis forsamtale, 900 kr første session, 600 kr opfølgning. Se priser.
Ensomhedens mønstre hos børn
Alene er ikke det samme som ensom
Nogle børn trives med få venner og meget alenetid, det er et temperament, ikke et problem. Ensomhed er følelsen af at mangle forbindelse: at stå udenfor, ikke høre til, ikke blive valgt. Det er den følelse, der gør ondt og sætter spor.
Ensomhed bliver selvforstærkende
Et ensomt barn begynder ofte at tolke verden derefter: "de vil alligevel ikke have mig med". Det trækker sig på forhånd, virker afvisende uden at ville det, og bekræfter dermed sin egen forventning. Det er det mønster, der skal brydes, ikke barnets personlighed.
Det sociale mod
At række ud kræver mod, og mod kræver et nervesystem i ro. Hypnoterapien arbejder med trygheden under de sociale situationer: at turde spørge om at være med, holde øjenkontakt, tåle et nej uden at det betyder "jeg er forkert".
Efter flytning, skoleskift eller svigt
Ensomhed har ofte en historie: en bedste ven der flyttede, et skoleskift der aldrig landede, en gruppe der lukkede sig. Når historien har sat sig som et mønster, kan mønsteret ændres, og barnet kan møde nye fællesskaber uden den gamle vagtsomhed.
Hvornår skal I søge anden hjælp
Ved dyb, langvarig isolation, vedvarende tristhed eller hvis barnet helt opgiver kontakt, skal I tale med egen læge eller PPR. Ensomhed kan være både årsag til og symptom på mistrivsel, og nogle gange skal flere ting afdækkes samtidig.
Jan Gaarsdal, hypnoterapeut i Birkerød
Jan arbejder med børn fra 8 år og involverer altid forældrene i forløbet. Den gratis forsamtale på 30 minutter, telefon eller fysisk, afklarer om hypnoterapi er det rette for dit barn.
🎯 Gratis forsamtale, 30 minutter, telefon eller fysisk
Ofte stillede spørgsmål om ensomhed hos børn
Skal vores barn ikke bare lære nogle sociale redskaber?
Redskaber hjælper et barn der grundlæggende tror det er værd at kende. Tror barnet det modsatte, bliver teknikkerne noget det udfører uden at tro på dem, og det kan andre børn mærke. Derfor arbejder hypnoterapien med selve overbevisningen frem for med adfærden ovenpå.
Er det ikke bare en fase?
Nogle gange er det. Ensomhed omkring skoleskift, flytning eller et venskab der gik i stykker går ofte over af sig selv. Bliver det ved i måneder, og begynder barnet at trække sig fra ting det før kunne lide, er mønsteret ved at sætte sig, og så er det værd at gøre noget.
Vores barn siger selv at det er ligeglad med ikke at have venner.
Det er meget almindeligt, og det er sjældent hele sandheden. At sige man er ligeglad er en måde at beskytte sig mod skuffelse. Vi går derfor ikke direkte efter venskaberne, men efter det barnet selv oplever som svært, og det sociale følger ofte med.
Hvad kan vi gøre derhjemme imens?
Mest af alt at lade være med at reparere. Forslag om hvem barnet kunne lege med bekræfter ofte at der er noget galt. Du får konkret at vide hvad der arbejdes med i de opsamlende samtaler, så din støtte trækker samme vej som forløbet.